måndag 8 oktober 2012

Multicenter Syd er Sjællands mest internationale uddannelsessted

Produktionsskole på Lolland-Falster topper listen over internationalt aktive uddannelsesinstitutioner i Region Sjælland.

Af Juliane Dreyer og Filip Schwartz Kirkegaard (Foto: Multicenter Syd)

På Lolland-Falster ligger en produktionsskole med et internationalt udsyn, der slår samtlige andre uddannelsessteder i Region Sjælland.

På Multicenter Syd har de nemlig lavet syv internationale projekter over de sidste fem år. Det er – set i forhold til den lille størrelse med blot 100 normerede elever – topplaceringen i regionen, viser Sjælland EU Nyts opgørelse.

”Vi har en 15 år lang tradition for at være offensive,” forklarer den assisterende skoleleder, Leif Jeppesen.

Det er ønsket om også at give svagere unge muligheden for at løfte øjnene over horisonten, der driver skolens ledelse, siger Leif Jeppesen. Han fortæller om elever, der ikke kan skrive deres eget navn. Som lægger deres sygesikringsbevis på bordet for at skrive af fra det, når de skal skrive under.

”Når de oplever, at de kan klare at tage i praktik i Estland, ændrer det deres opfattelse af dem selv. De begynder at se sig selv som en indtægt for samfundet frem for en udgift,” uddyber Leif Jeppesen.

http://www.zealanddenmark.eu/11095

Inga kommentarer:

Skicka en kommentar